Kravspecifikation IT-projekter
Kravspecifikationens vigtigste opgave er at sikre en kvalificeret dialog om krav og forventninger i forbindelse med et fremtidigt IT-projekt.

En god kravspecifikationen er et uvurdeligt værktøj til planlægning og prissætning af IT-systemer. Samtidig danner kravspecifikationen en solid basis for det efterfølgende projektforløb, hvor implementeringen skal finde sted.
Hos WebmindIT tager vi denne del af IT-projektet meget alvorligt og vi arbejder målrettet på at tilvirke den bedst mulige specifikation til vores kunder. Fremfor den omfattende og detaljerede specifikation af basale krav og retningslinier, har vi fokus på definitionen af kravsopfyldelse og de overordnede successkriterier. Dette kaldes populært for "den agile metode" og synes at være en langt mere farbar vej for de fleste større/komplekse udviklingsprojekter.

Kravspecifikationen tager tid og koster penge – men hvem kender ikke til IT-projekter der både går over tid og budget grundet manglende afgrænsning og definition?

En definition af begrebet: Kravspecifikation eller problemanalyse er et begreb, der bruges til at beskrive alle opgaver der indgår i undersøgelse, afgrænsning og definition af et nyt eller ændret computersystem. Kravspecifikation er en vigtig del af softwareudvikling, hvorved forretningseksperter eller softwareudviklere identificerer en kundes (eller slutbrugers) behov og krav, når disse krav er identificeret er man i stand til at designe en løsning.

Eksempler kravspecifikationer IT-projekter
kravspecifikation Banedanmark EksamenssystemBanedanmark: Eksamenssystem
I samarbejde med de fagansvarlige har vi skabt en kravspecifikation, der tilgodeser mange forskellige interesser og indfaldsvinkler til et IT-værktøj i en bred organisation. Forløbet har været præget af mange modsigelser; men netop derfor har den færdige kravspecifikation vist sig som en gavnlig proces i forbindelse med systemudviklingen.


Kravspecifikation JoinTheFamilyJoin The Family
Projektet bag denne webapplikation startede som en idé til et socialt netværk på Internettet. WebmindIT har været med gennem hele processen for udarbejdelse og koordineringen af krav, samt ønsker for dette projekt. Vi har i samarbejde med projektgruppen skabt en unik specifikation, der har dannet basis for implementeringen af projektet.